Vi finder guld i gemmerne, indretter værksted og depot og meget mere.
Søndag d. 25. januar holder vi årets store oprydnings-, genbrugs- og rengøringsdag i hytten på Georgsgade 97. Vi kunne rigtig godt bruge noget hjælp, så hvis du/I har et par timer til rådighed mellem kl. 10.00 og kl. 14.00, vil vi blive glade hvis du/I kigger forbi.
Børn er velkomne til at være med.
Vi sørger for pizza, snacks og drikkevarer til det arbejdende folk.
Dagens to-do-liste:
Fællesrum: Krea-kasser sorteres og ordnes i reolerne
Fællesrum: Telte ordnes, registreres og opmærkes
Depotrum: Rydde ud, rengøre og skabe mere gulvplads
Materialebygningen: Indrette værksted med værktøjsvæg, høvlbænk og hylder til byggematerialer.
Materialebygningen: Samle og indrette reolsystem til opbevaring af grej og udstyr
Udendørs: Save brænde, reparere borde-bænkesæt og opmåle område til den kommende forhindringsbane.
Køre på genbrugspladsen med trailer (behov for 1 bil med trailer)
Aktiviteter med børnene
Vi glæder os til en dag med masse hyggelig samvær mellem spejdere, forældre, bedsteforældre, ledere, bestyrelse, naboer - og hvem der ellers har lyst til at give en hånd med.
Har I ting liggende derhjemme, som I ønsker at donere til spejderhytten - fx til værksted, telte, krea-materialer eller udekøkken - så tag det gerne med! Så finder vi en god plads til det, hvor det kan komme til nytte.
Skriv til info@cityspejderne.dk, hvis I har spørgsmål til, hvordan I kan deltage eller hjælpe på anden måde.
Tjikkerlikker!
🫡 Ledere og bestyrelse i Cityspejderne