Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Familiespejd (3år-skolestart)
    • Mikro (0. - 1. klasse)
    • Mini (2. - 3. Klasse)
    • Junior (4. - 5. klasse)
    • Trop (6. - 10. klasse)
    • Klan Cous Cous (16-29 år)
    • Voksne spejdere (30-99 år)
    • 5. Odenses Venner
  • Sponsorer
  • Kalender
  • Information
    • Hvad er spejder?
    • Om gruppen
    • Indmeldelse og kontingent
    • Uniformsvejledning
    • Leje af Ruedam
    • Spejderlommen
    • Pakkeliste og hjemve
    • Seneste årsrapport
    • Udmeldelse
  • Bliv leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Grupperådsmøde 2025
Cityspejderne / 5. OdenseSct.Georg Gruppe

Ekstraordinært grupperådsmøde

Cityspejderne indkalder til ekstraordinært grupperådsmøde lødag d. 23. august kl. 10-11 i spejderhytten

Vi har fået mulighed midler til at opgradere udeområdet i Georgsgade, og det vil være med til at få vores spejdergruppe op i et andet gear – men det kræver kræfter. 

Derfor er der tre hovedpunkter på dagsordenen til dette møde.

Dagsorden

  1. Velkomst v/ forperson Jon 
  2. Valg af dirigent og referent
  3. Aktivitetsbane
    Der er blevet rejst fondsmidler på over 860.000 kr. til at lave udekøkken, bålhytte og en aktivitetsbane på området frem til sommeren 2026. Udekøkken er allerede igangsat, bålhytte er projekteret til efteråret, men skal vi kunne binde os til de andre projekter, kræver det, at vi er en større gruppe forældre, der tager os af både det administrative og det praktiske i den forbindelse. Denne gruppe vil også påtage sig at opsøge sponsorater til renovering på selve spejderhytten.
    Kristian, som er spejderleder og primus motor på fondsansøgningerne, vil sammen med vores kasserer Esben redegøre for økonomien i projektet.
    Der skal stemmes om, hvorvidt vi vil påtage os at føre projektet med aktivitetsbane i mål frem mod sommeren 2026.
  4. Supplerende valg til bestyrelsen
    Siden grupperådsmødet i februar har et af bestyrelsesmedlemmerne været nødt til at trække sig af personlige grunde. Det betyder, at bestyrelsen p.t. udgøres af tre forældre: Det er for lidt til forsvarligt at kunne løfte de opgaver, vi har i spejdergruppen nu.
    Der skal vælges mindst to nye menige medlemmer til bestyrelsen.
  5. Forhøjelse af kontingent
    Kontingentet er ikke fulgt med det kontingent, vi har til korpset. 
    Samtidig har det vist sig svært i indeværende sæson at udleje Ruedam i den stand, hytten er i, og der har været flere klager fra lejerne. Vi ser os derfor nødsaget til at lukke for udlejning af Ruedam fra november 2025, frem til det enten er lykkedes os at sælge hytten eller rejse midler og kræfter til at renovere den. Et sådant arbejde vil vi tidligst kunne påbegynde, når projektet i Georgsgade er afsluttet. For at kompensere for tab af lejeindtægter og dække minimumsomkostningerne ved at have hytten stående, ønsker vi at hæve kontingentet mikro, mini, junior og trop fra de nuværende 450 kr. halvårligt til 600 kr. halvårligt, og for familiespejdere fra 300 til 400 kr. halvårligt.
    Der skal stemmes om, hvorvidt vi kan godkende en forhøjelse af kontingentet.

Cityspejderne byder på kaffe og te til grupperådsmødet. Vi håber på at se så mange som muligt af jer. 

Kontakt

Cityspejderne / 5. OdenseSct.Georg Gruppe
Georgsgade 97A
5000 Odense C
Danmark

info@cityspejderne.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo