Vi starter juniorspejd op igen torsdag d. 14. august 2025.
Vi er en lille juniorpatrulje med modige og opfindsomme 4.-5.-klassere, der forstår at tage hensyn til andre - og naturen - og ved, hvordan man er en god kammerat.
Lyder det som noget, du godt kunne være en del af? Så kom forbi en torsdag og prøv en aften med det blå-røde-tørklæde.
Vi skal pionere, gå på hejk, læse kort, lave bålmad, hugge med økse, snitte, rejse telt, bygge shelter osv. osv.
Som junior er der mange ting, man kan gøre selv, og store oplevelser, man kan få sammen.
Juniorspejdere tager ansvar. Med tiden lærer patruljen at klare sig selv på de ugentlige møder, hvor de planlægger dele af deres aktiviteter. Patruljen er vigtig for juniorspejdere. I patruljen løser de deres opgaver i fællesskab, med hjælp og instruktion fra erfarne spejdere og ledere.
Tropsspejderne (6.-9. klasse) har også møde torsdag aften, så vi kan lave fælles aktiviteter.
Det koster kun 75 kr. om måneden at være junior i Cityspejderne.
Læs mere: